Vores fælles faglige grundlag

Fredensborg Kommunes børne- og ungepolitik lægger trædestenen for, hvad vi vil opnå på vegne af vores børn, unge og familier i kommunen, for samarbejdet mellem CFU og CSD, og tillige for Møllevejens fælles faglige grundlag.

Politikken er ikke en færdig opskrift på, hvordan arbejdet på både almen- og specialområdet skal se ud, men en overordnet ramme, som også giver plads til, at tilpasse vores tilgang til den mangfoldighed vores børn, unge og familier rummer.

I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn og unge skal have mulighed for at trives og udvikle deres fulde potentiale. Dette kommer bl.a. til udtryk i de følgende nedslag i børne- og ungepolitikken, som er gældende i perioden 2023 – 2026. 

Et fælles børnesyn i Fredensborg Kommune     

•    Børn og unges trivsel er et fælles anliggende.
•    Vi sætter ind med rettidig og passende støtte til børn og unge med særlige behov så tidligt som muligt og så længe, der er behov.
•    Barnet og den unge skal høres og forstås ud fra de sammenhænge de indgår i.
•    Børn og unge får de bedste betingelser i et hverdagsliv så alment og lokalt forankret som muligt.
•    Børn og unge udvikles gennem relationer med hinanden og de voksne.
•    Som fagprofessionelle arbejder vi relationelt med barnet i dets helhed.
•    Vi ser bagom adfærden, og er nysgerrige på hvad barnet/den unge vil fortælle os. 

Hele Fredensborg Kommunes børne og ungepolitik (2023 – 2026) kan læses her: 

Fredensborg Kommunes børne og ungepolitik er det fundament som samarbejdsgrundlaget på tværs af Center for Familie og Unge (CFU) og Center for Skole og Dagtilbud (CSD), udspringer af.

Med afsæt heri er vores fælles vigtigste opgave, at skabe bedst mulige grundvilkår for så mange børn og unge som overhovedet muligt. Det gør vi bl.a. ved, at arbejde på at skabe mangfoldige læringsmiljøer og bæredygtige udviklingsmuligheder for alle børn. 

Samarbejdsgrundlaget beror på, at vi sammen på tværs af CFU og CSD understøtter et solidt og trygt fundament for vores børn og unge i deres nære miljø. Et fundament vi tror på bygges af fællesskaber, venskaber, mangfoldighed, udviklende læringsmiljøer og differentierede tilgange på tværs af kontekster. 

For at sikre lige muligheder for udvikling hos alle børn og unge, understøttes fundamentet af blandt andet rådgivning og sparring til de vigtige voksne som optræder i barnet/den unges liv. Det kan i praksis føre til afprøvning af nye pædagogiske og didaktiske handlemuligheder både i daginstitutionen/skolen og derhjemme. Det kan ligeledes kalde på et behov for beskrivelser, vurderinger samt mere specialviden, for at kunne sikre bæredygtige udviklingsmuligheder hos det enkelte barn. 

De fem pejlemærker er et udtryk for Møllevejens værdi- og mindset både i forhold til samarbejdet med borgere, samarbejdspartnere og hinanden. På Møllevejen tilbyder vi indsatser for børn og unge fra 0 til og med 17 år og deres familier. 

Vores hus rummer Vejledning (kommunens PPR-funktion), Behandling (kommunens familiebehandlingsfunktion), samt kommunens interne Dagbehandlingsskole.

Til skolen visiteres elever fra 0. til 10. klasse med et dagbehandlingsbehov, hvilket involverer et tæt samarbejde med familierne.
Børn, unge og familier er dermed omdrejningspunktet for hele Møllevejen. Vi beror på Fredensborg Kommunes fælles børnesyn samt vores samarbejdsgrundlag på tværs af CFU og CSD.
Visionen på Møllevejen er, at vi vil gentænke vejlednings- og behandlingsindsatser, på alle niveauer, for at understøtte børn og unges ressourcer og evne til at mestre livet.

På Møllevejen tror vi på, at alle børn og unge er lige forskellige, og derfor er vores indsatser det også.

En elev fra udskolingen beskriver det på følgende måde: ”Man føler sig ikke forkert på Møllevejen. Der går mange forskellige børn og unge på Møllevejen og der er plads til os alle”.  

Ud af denne vision springer vores fem pejlemærker:

•    Vi har sind på sinde – hos os skal anerkendelse kunne mærkes 
•    Vi står skulder ved skulder – vi har fælles ansvar for at skabe de bedste løsninger og deltagelsesmuligheder for barnet 
•    Vi er en del af betingelserne – og vi går forrest. Børn og forældre gør altid deres bedste 
•    Håb er den bedste handling – vi mister aldrig håbet og har høje ambitioner for alle børn
•    Sagen sætter holdet – vi tilpasser hver enkelt indsats

Vi har sind på sinde – hos os skal anerkendelse kunne mærkes 

Mentalisering handler om at skabe mening i den sociale verden ved at gøre sig forestillinger om mentale tilstande; tanker, følelser, impulser, behov, mål og motiver/intentioner. Med dette mener vi, at se den anden inde fra og sig selv ude fra. På Møllevejen har vi en grundtanke om, at når vi ser bag om adfærden ved at have sind på sinde, giver vi også mening til adfærden, og kan dermed bedre forstå den. Når vi både har vores eget og hinandens sind på sinde, bevarer vi en nysgerrighed i vores tilgang til hinanden og til vores børn, unge og forældre. Ud af denne grundtanke vokser også anerkendelsen, som er et vigtigt kerneelement i vores hverdag.

I praksis kommer dette eksempelvis til udtryk i måden hvorpå vi samarbejder internt:

”Vi er nysgerrige på andre perspektiver hos dem vi samarbejder med, vi lytter og spørger interesseret ind til hinandens inputs, hvilket er med til at udvikle og højne kvaliteten i vores indsats. Når vi lykkes, siger vi det højt, og deler sejrene” (citat fra medarbejdere).

Det kommer ligeledes til udtryk i samarbejdet med vores børn, unge og forældre i hverdagen:

”Det er deres liv og virkelighed, og vi er i princippet bare ”gæster” på besøg, så hvis vi skal skabe forandring på sigt, skal det give mening for familien selv. Derfor er det vigtigt, at vi har deres sind på sinde og tilpasser vores metoder og tilgange, så det opleves meningsfuldt for familien” (citat fra leder).

Vi står skulder ved skulder – vi har fælles ansvar for at skabe de bedste løsninger og deltagelsesmuligheder for barnet

På Møllevejen betyder det at vi står sammen, tænker sammen og handler sammen i vores arbejde for at skabe den bedste udvikling, og de bedste løsninger for børn, unge og familier i svære og komplekse situationer. Vi tager vores ansvar over for hinanden alvorligt, både internt og med vores samarbejdspartnere. Vi favner og tror på, at mangfoldighed er en styrke og en forudsætning for udvikling. Hos os skaber vi den bedste praksis, når vi tænker tværfagligt, og samarbejder på tværs af professioner, kompetencer og perspektiver.

I hverdagen kommer det eksempelvis til udtryk når vi:

”Bestræber os på at være samstemmige i vores indsatser fx gennem arbejdsmøder og tæt tværfaglig koordinering og sparring. På den måde skaber og tilpasser vi i fællesskab vores indsatser til barnet, den unge og familien” (citat fra medarbejdere).

Det betyder også at vi:

”I vores samarbejde står vi skulder ved skulder både når vi lykkes, og når vi fejler, og den samlede erfaring får os til at gro sammen som professionelle og som mennesker” (citat fra leder).

Vi er en del af betingelserne – og vi går forrest. Børn og forældre gør altid deres bedste.

Møllevejen er et videns- og kompetencecenter. Vi bringes i spil når børn, unge, familier eller fagpersoner på forskellig vis har behov for en støttende hånd. Vi tilbyder rådgivning eller hjælp til at skabe de bedste rammer, hvor zonen for nærmeste udvikling og trivsel er i højsædet. Vi har et ansvar som forpligter. Det betyder i praksis, at vi går forrest og gennem vores tilgange praktiserer det vi formidler og rådgiver forældre og fagpersoner til. 

I hverdagen på Møllevejen betyder det, at vi bl.a.:

”Altid har blik for potentiale og muligheder. Vi er nysgerrige, og ser bag om adfærden med ønsket om at tilpasse vores indsats, for at give de bedste betingelser for vores børn, unge og familier” (citat fra medarbejdere).

Det kommer ligeledes til udtryk når:

”Vi spørger ind til forældrenes viden og erfaring, og når vi tør vise, at vi ikke ved alt, og også begår fejl, men kan komme tilbage fra det” (citat fra medarbejdere).

Håb er den bedste handling – vi mister aldrig håbet og har høje ambitioner for alle børn 

Med vores pejlemærke Håb er den bedste handling, ønsker vi at gøre det klart, at vi ikke giver op, og vi mister ikke håbet. Det er vores opgave at være med til at bære håbet. Hvis en indsats ikke virker, tilpasser vi den, og går nye veje. Vi insisterer på at kigge efter sprækkerne, og de små spirer af noget vi kan få til at gro. Vi er med til at få øje på de små handlinger, ord og gestik som børnene viser os, og som giver håb om, at vi sammen kan noget mere. Vi arbejder aktivt med at sætte spot på disse, og forstærke og fortykke de mere foretrukne fortællinger vi har om børnene, og som børnene har om sig selv. Dette kan skabe positive forandringer og nye handlemuligheder, og netop give nye perspektiver til de fortællinger børnene og de voksne spejler sig i. 

I praksis gør vi eksempelvis det ved at:

”Hjælpe familier, som noget af det første, med at vende negative narrativer og indgyde håb ved at have fokus på det som lykkes” (citat fra medarbejdere). 

En leder fra Møllevejen beskriver det også sådan her:

”Også i arbejdet med de mest sårbare børn, formår medarbejderne at få øje på det der lykkes, eller lykkes en lille smule, og får skabt håb om, at det kan komme til at fylde mere”.

En elev fra udskolingen beskriver her, hvilken betydning håbet og tålmodigheden på Møllevejen har:

”Det er rart at de voksne faktisk lytter og tager os alvorligt. Jeg har ikke følelsen af at være forkert på Møllevejen, hverken blandt de voksne eller de andre elever. Der er plads til alle og det er virkelig rart, at jeg bare kan være mig selv. Det gør også, at jeg har lyst til at komme igen, fremfor hvis de skældte mig ud for det jeg ikke kunne overskue”.  
 

Sagen sætter holdet – vi bestræber os på, at tilpasse hver enkelt indsats

På Møllevejen er vi af den overbevisning, at børn, unge og forældre er mangfoldige og kommer med hver deres livshistorie og erfaringer. Derfor bestræber vi os på, gennem en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang, at tilpasse indsatsen til det den enkelte sag kalder på. Hos os er barnet, den unge og familien altid omdrejningspunktet, og vi gør os umage for at sætte det bedste hold for at sikre kontinuitet og tryghed i indsatsen. 

I praksis betyder det eksempelvis at:

”Vi involverer familien og sammen med dem og andre relevante fagpersoner sætter det hold, der giver bedst mening i den konkrete sag” (citat fra medarbejdere). 

Ligeledes er vi optaget af løbende at tilpasse indsatser, når sagen og behovet ændrer sig. Det kommer eksempelvis til udtryk i følgende elevperspektiv:

”De voksne giver mig ikke en skyldfølelse, hvis jeg har brug for en pause fra undervisningen. De er gode til at tilpasse dagen til det jeg kan holde til. Du bliver set mere som et individ og føler dig respekteret på Møllevejen. Det gør også, at du har lyst til at komme i skole dagen efter, selvom det måske har været en svær dag. Sådan havde jeg det ikke på min gamle skole”.  (Citat fra elev i udskolingen).  

Vores faglige grundlag bygger på teoretiske og faglige tilgange, som understøtter vores fem pejlemærker, vores samarbejdsgrundlag samt Fredensborg Kommunes børne- og ungepolitik. På Møllevejen står vi fælles på fem faglige søjler, som bringes dynamisk i spil ud fra grundtanken om, at: Alle børn og unge er forskellige, derfor er vores indsatser det samme. Derfor trækker vi på følgende fem tilgange i både samspil og hver for sig, alt efter hvad der er behov for, for at understøtte barnet, den unge og familien som helhed bedst muligt.  

Mentaliseringsbaseret tilgang

Mentalisering er evnen til at se sig selv udefra og se andre indefra, hvilket også kan betegnes som ”at have sind på sinde”. Det handler om, at skabe mening i den sociale verden ved at gøre sig forestillinger om mentale tilstande hos den anden; tanker, følelser, impulser, behov, mål, motiver og intentioner. Et kerneelement i den mentaliseringsbaserede tilgang er, at se bag om adfærden og give mening til adfærden gennem mentalisering (Bateman & Fonagy, 2019). Evnen til at mentalisere udvikles gennem relationer og samspil med betydningsfulde voksne i barnets liv. Derfor er den voksnes evne til at mentalisere, følelsesregulere og spejle barnet afstemt, vigtig for barnets udvikling af evnen til at mentalisere (Hagelquist, 2022). På Møllevejen er den mentaliseringsbaserede tilgang et kerneelement og en grundtanke – vi ønsker at se bag om barnets, den unges og forældrenes adfærd og sammen med dem blive klogere på, hvad adfærden er et udtryk for. Det er ligeledes en tilgang, som vi på Møllevejen anvender i samarbejde med forældre med henblik på, at understøtte dem i, at have barnets sind på sinde, og ligeså understøtte forældrenes forståelse af egen rolle i relationen til barnet.

•    Hagelquist, J. Ø. (2022). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzel.
•    Bateman, A & Fonagy, P. (2019). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice.  American Psychiatric Association Publishing.

Narrativ tilgang

Som mennesker forstår vi vores liv og vores identitet gennem fortællinger om os selv. Og vi handler ud fra de muligheder, vores fortællinger om os selv tillader (Bruner, 1990). Mange af de børn og unge vi møder i vores arbejde, har negative og unuancerede fortællinger om sig selv, og de har brug for voksne, som hjælper til at skabe nye, mere sammenhængende og mere righoldige fortællinger om hvem de er, og hvad de kan. Den narrative tilgang tilbyder konkrete metoder til at nuancere selvfortællingerne og udvide handlemulighederne – og dermed understøtte trivsel og udvikling. På Møllevejen er vi bevidste om, at vi har et ansvar som medfortællere. Vi ønsker at bruge et sprog, som skaber nuancerede selvfortællinger og udvider handlemulighederne for vores børn og unge. Dette gør vi bl.a. gennem metoder som eksternaliserende samtaler, hvorigennem vi anskuer problemet som problemet, fremfor at personen er problemet (White, 2008) og gennem metoden bevidning, som giver os mulighed for at berige de selvfortællinger, som giver barnet flest udviklingsmuligheder (White, 2008). 

•    Bruner, J. (1990). Acts of Meaning. Cambridge, MA: Harvard
•    White, M. (2008). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels forlag 

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger på en biopsykosocial model, hvor hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi, alle tre spiller en stor rolle (Hart, 2020). Den teoretiske tilgang sætter spot på, at forstå barnets adfærd, indre følelsesliv, udvikling og generelle kompetencer (Oreskov, 2018). Børn udvikler deres følelsesmæssige kompetencer, deres personlighed og evne til at indgå i sociale relationer gennem deres samspil med andre mennesker. Dette sker i særdeleshed med voksne, som har en viden om børns udviklingsniveau og dermed tillige en viden om barnets nærmeste udviklingszone. Barnets kompetencer tillæres gennem oplevelser af samspil med andre (Oreskov, 2018). 

Menneskets hjerne er udviklet i et hierarki af tre evolutionære steps, som modnes i opvæksten i samme rækkefølge. Dette kaldes den treenige hjerne og består af det autonome, det limbiske og frontallap systemet (Hart, 2020). Det betyder, at udvikling af det autonome system, som også kaldes sansehjernen, er en forudsætning for at udvikling af det limbiske system, som betegnes som følehjernen. Udviklingen af dette niveau er ligeledes en forudsætning for udviklingen af frontallap systemet, som også kaldes tænkehjernen (Oreskov, 2018; Hart, 2020).

Tilstrækkelig udvikling af de forskellige niveauer påvirkes af den relationelle kvalitet med den voksne. Dette sker bl.a. gennem følelsesmæssig afstemning, hvorigennem barnet får hjælp til at lære at regulere sine følelser. Den relationelle kontakt, følelsen af samhørighed og samspillet mellem barnet og omsorgspersoner, er herfor afgørende for at barnets tilknytningsmønster, som er betydningsfuldt for barnets relationer resten af livet (Hart, 2020). På Møllevejen er den neuroaffektive udviklingspsykologiske tilgang, en måde hvorpå vi forstår det biopsykosociale samspil og ligeledes en forståelsesramme, som vi kan anvende, når vi skal kortlægge og tilpasse en behandlingsindsats omkring et barn og familien.  

•    Hart, S. (2020). De følsomme relationer. Neuroaffektiv udviklingspsykologi for pædagoger. Hans Reitzels Forlag. 
•    Oreskov, J. (2018, 16. august). Hvad er neuroaffektiv udviklingspsykologi. Oreskov. https://www.oreskov.dk/wp-content/uploads/2018/08/NeuroaffektivUdviklingspsykologi.pdf

Low arousal 

Low arousal-tilgangen, også kaldt afstemt pædagogik, er en tilgang, hvor man håndterer konflikter uden at skælde ud, og uden at barnet, den unge eller den voksne mister selvkontrol - hvor man løser konflikter med respekt og ro. Det er en pædagogisk tilgang, som bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor mennesket mødes med empati, omsorg og respekt (Corneliussen, 2022). Tilgangen bygger ydermere på princippet om, at børn og unge har forskellige forudsætninger, og gør det godt, hvis de kan (Ross W. Greene) og opfører sig ordentligt, hvis de kan (Elvén & Wiman, 2021). På Møllevejen er vi bevidste om vores ansvar som professionelle, og bestræber os på, at møde børn, unge, forældre og andre professionelle, der er i høj arousal, med en afstemt pædagogik, og håndtere svære situationer uden at eskalere dem. Det gør vi ved at øge opmærksomheden på, hvordan vores egen adfærd påvirkes af andres arousal og affekt, og hvordan bevidstheden om egen og andres affektregulering, kan bidrage til at nedtrappe konfliktfyldte situationer, og skabe mere ro til trivsel og udvikling i den daglige praksis (Corneliussen, 2022; Elvén & Wiman, 2021).

•    Corneliussen, J. G. (2022). Low Arousal-tilgangen – Afstemt pædagogik [PowerPoint slides]. Jolande, Aut. Psykolog 
•    Elvén, B. H. & Wiman, T. (2021). Rabalder i børnefamilien. Dansk Psykologisk Forlag A/S
•    Greene, Ross W. (2017) Det eksplosive barn. Pressto

Tryghedscirklen  

Tryghedscirklen (Circle of Security) er en model i forhold til børns behov for dels tilknytning, beskyttelse og trøst, og dels behov for udforskning og mestring, og dynamikken mellem disse typer behov (Brandtzæg, Torsteinson & Øiestad, 2016). Modellen fungerer som en nyttig forståelsesramme for voksne, til at give børn de bedste muligheder for at trives og udvikles. Det særlige ved denne model og metode er, at det gør det muligt at formidle ganske komplekst materiale om børns udvikling, på en let tilgængelig måde. Formålet med tilgangen er således at støtte udviklingen af en sund og tryg relation mellem voksen og barn. Tryghedscirklen giver også en viden om, og opmærksomhed på, hvad vi som voksne selv bringer ind i relationen med barnet; vi er alle præget af vore erfaringer, og vi kommer nemt til at gentage mønstre som vi selv er blevet mødt med (Brandtzæg, Torsteinson & Øiestad, 2016). Tryghedscirklen kan hjælpe os med at arbejde med dette. På Møllevejen er tryghedscirklen centralt for vores arbejde både med forældre og med fagprofessionelle omkring børn i daginstitutioner og skoler.

•    Brandtzæg, I. Torsteinson, S. & Øiestad, G. (2016). Se barnet indefra – Arbejde med tilknytning i daginstitutioner. Hans Reitzels Forlag.